Dansk / English

kurser & foredrag

cultureCrossing tilbyder en række forskellige kurser og foredrag afhængig af behov, gruppens størrelse og sammensætning.

Kontakt venligst for pristilbud.

NB: cultureCrossing har skandinavisk ekspertise og fungerer som lande-ekspert med viden om både hverdags- og forretningsliv.


Klædt på til at krydse grænser

1-2 dags forberedelseskursus til ny kultur i forbindelse med udstationering.

Undersøgelse for 2005 viser: "67% of internationally assigned employees stated that family concerns were the dominant cause for an early return. The most critical family challenges were spousal resistance, children's education, and family adjustment."
Kilde: The 11th Annual Global Relocation Trends Survey (by GMAC Global Relocation Services/US Foreign Trade Council, Spring 2005).

Det er en vigtig investering for såvel den udstationerende virksomhed som for den involverede familie, at få garanteret familien en berigende og succesfuld oplevelse i deres nye hjem. Dette gøre bl.a. ved den rette forberedelse til livet i en anden kultur.

'Klædt på til at krydse grænser' er en kursusramme designet til at kunne tilpasse viden om et specifikt valgt georgrafisk område og dets kultur. Kurset vil via forståelse for livet, de kulturelle rødder og de sociale værdier i den nye kultur muliggøre en succesfuld og overkommelig tilpasning til hverdags- og arbejdslivet i et nyt land - for hele den udstationerede familie. Kurset leverer:

  • forståelse for de kulturelle rødder, der ligger bag det sociale, politiske og uddannelsesmæssige system i den nye kultur.
  • viden om de mange måder hvorpå kultur påvirker kommunikationsformer, holdninger, adfærd og perception af omverdnen.
  • undersøgelse af kulturelle værdier og holdninger, der normalt leder til forkerte antagelser og dermed leder til misforståelser.
  • forståelse for de mange udfordringer og muligheder, som en international udstationering indeholder, og viden til at håndtere denne omstilling frugtbart og effektivt.

Kursus-form og længe tilpasses familiens sammensætning og specifikke behov. Kurset er opbygget med vægt på praksis, refleksions-øvelser, rollespil, aktiv inddragelse og tid til spørgsmål og svar.

 

Settlement US

3 mdr. introduktionsforløb til livet i USA med fast tilknytning til cultureCrossing.

Det er i de første måneder af flytningen til en ny kultur, at kulturchokket indtræffer. Man er begejstret for alt det nye og spændende, der skal ske, men man finder sig hurtigt i en tilstand af usikkerhed, frustration og følelse af at blive misforstået i den nye kultur, hvor arbejdsgangen er fremmed og ulogisk i forhold til hvad man kender.

Kulturchok kan beskrives som en indlæringsproces, hvor man bevæger sig fra kulturmødet til integration og frem til en autonomi, hvor man til slut formår at fungere i balance og til at kunne handle som "sig selv" i de nye kulturelle omgivelser. Kulturchok er en proces af indlæring og udvikling og en proces, man kan støtte og fremskynde med en bevidst arbejdsindsats.

Settlement US tilbydes til familier eller enkeltpersoner, der flytter til USA og til grupper af kolleger, der udstationeres sammen.

Introduktionsforløbet Settlement US strækker sig over 3 mdr. og indeholder traditionelt disse elementer:

  • indledende kortlægning af specifikke behov, logistik og problemstillinger (forsikringer, hus-/bilkøb, valg af skole/institution, medrejsende ægtefælles karriere, flytning etc.) - ideelt gøres dette inden ankomsten.
  • på baggrund af den indledende kortlægning udfærdiges en handlingsplan for de første kritiske 3 mdr. af settlement-processen.
  • introduktionspakke med nyttige links, kort, lokalinformation, fag- og skønlitteratur, eksempler på amerikansk kultur ved musik-CD og DVD.
  • 1-2 dagskursus om amerikanernes kulturmønstre (uddannelse, sundhed, historie, politiske system, omgangformer etc.) - designet med fokus på individuelle behov.
  • månedlige statusmøder (via telefon el. email) hvor relevante spørgsmål og problemer tages op.
  • telefonisk "hotline"- åben hverdage i dagtimerne. Råd og hjælp til stort og småt.
  • afslutningsvis udfærdiges i fællesskab en handlingsplan for det videre ophold i USA.

 

Brug interkulturelle kompetencer i praksis

1-2 dagskursus for mindre grupper.

Et specialdesignet kursusprogram med indføring i begreber og teorien bag interkulturelle kompetencer. Interaktive øvelser, cases og erfaringerne i gruppen bruges til at konkretisere teorien. Forskellige tips og teknikker præsenteres og udgør fundamentet til en "interkulturel værktøjskasse" til brug i det videre samarbejde med andre kulturer. Alt efter deltagernes ønsker og behov kan der sættes fokus på specifikke problemstillinger eller emner. Afslutningsvis udformning af egen handlingsplan.

Målgruppe: mindre grupper der arbejder/har berøring med andre kulturer i deres hverdag og ønsker at blive bedre til at forstå mekanismerne i omgangsform og kommunikation på tværs af kulturer.

Eksempelvis: virksomhed eller arbejdsplads ønsker en mindre gruppe medarbejdere trænet i interkulturel kommunikation, egne interkulturelle kompetencer e.lign. Et afgrænset emne, der introduceres og arbejdes med, så deltagerne får teorien arbejdet ind under huden og kan bruge deres nye viden direkte i praksis.

 

Interkulturel kompetence workshop

dagsseminar for større grupper.

En 6 timers workshop med introduktion af teori og begreber bag interkulturelle kompetencer. Der vil være interaktive øvelser, dialog og mulighed for afprøvning af de lærte teknikker i mindre grupper. Hvis det er relevant, udformer deltagerne afslutningsvis en personlig handlingsplan.

Målgruppe: både grupper der er helt grønne men nysgerrige overfor emnet og grupper, der arbejder/har berøring med andre kulturer i deres hverdag.

Eksempelvis: arbejdspladser, kursussteder for efter- og videreuddannelse og organisationer, der ønsker at en større gruppe skal have indsigt i interkulturelle kompetencer og skal trænes i enkle tværkulturelle færdigheder.

 

"Når i Rom ...." - hvad er interkulturelle kompetencer?

2-3 timers foredrag.

Præsentation af begrebet interkulturelle kompetencer og tips til hvordan man selv kan tilegne sig og arbejde med kulturelle færdigheder.

Målgruppe: personer med faglig eller personlig interesse for emnet, evt. folk der arbejder med andre kulturer og har behov for en overordnet indføring.

Eksempelvis: organisation, fagforening, arbejdsplads, der ønsker at introducere en større gruppe medlemmer til begreber indenfor interkulturelle kompetencer.

Kontakt venligst for priser og tilbud.

 


foredrag

Jeg holder foredrag om en række emner indenfor feltet interkulturelle kompetencer:

  • "Når i Rom ...." - hvad er interkulturelle kompetencer? - præsentation af begrebet og tips til hvordan man selv kan tilegne sig og arbejde med kulturelle færdigheder.
  • Den kulturelle nøgle til USA - de små ting der gør den store forskel i forståelsen af amerikanernes kulturmønstre.
  • Multikulturalitet i børnehøjde - når familielivet omfatter flere kulturer.
  • "Sådan siger min Daddy!" - facts, tips og anekdoter om børn der vokser op med flere sprog.

Mit mål som foredragsholder er, at videregive personlige oplevelser suppleret med den nyeste viden indenfor feltet. Der findes ofte rige erfaringer blandt tilhørerne, og jeg inddrager derfor altid relevante input, historier og spørgsmål.

Jeg taler gerne om andre emner inden for min viden og erfaring. Kontakt venligst med spørgsmål og forespørgsler.

Alle foredrag afholdes på både dansk og engelsk - afhængig af ønsker og behov.